Mexico – What to do

Denne lille Mexico guide er mine personlige oplevelser og meninger. Det betyder at du sagtens vil kunne opleve det helt anderledes, men her får du min mening og mine råd om de forskellige steder og seværdigheder.

 

Tulum

Tulum var fantastisk. Rolig og afslappet atmosfære med lækker mad, både klassisk mexicansk og sund mad. Her så vi bl.a. babyskilderpadder klække, ud af deres æg og kravle ned over sandet. Samt kæmpe havskilderpadder komme op på stranden for at lægge æg.

Gran Cenote

Verdens største underjordiske grotte. Super fint og hyggeligt sted, alt i alt en god oplevelse. Der var ikke vildt mange fisk, men vi så skildpadder OG baby skildpadder samt flagermus. Det er en god ide at komme tidligt for at undgå for mange mennesker. Vi brugte ca. 2-3 timer her.

Casa cenote

Jesper, min kæreste, snorklede og jeg sejlede i kajak. Her var lidt flere og større fisk end i Gran Cenote. Da vi ankom fortalte guiden os at der bor en krokodille på ca. 1,5m. Vi tænkte at det sikkert var sådan en de kun så meget sjældent, men pludseligt var den lige foran os. Vi var altså kun 1-2 m fra den – jeg i kajak og Jesper i vandet. Dét skal man lige være forberedt på.

Sian Ka’an + Lagoon

Det var en kæmpe skuffelse (vi stoppede ikke ved badestedet et par kilometer efter indgangen, så kan ikke udtale mig om dette havde været godt). Vi kørte i en halv time fra det strandområde hvor vi boede, og så nåede vi til den kendte bro, hvor lagunen er på den ene side og havet den anden, vildt flot. Her så vi en KÆMPE pilerokke, hvilket jeg aldrig har set før, så det var fedt. Derefter tog det 1 time til byen Punto Allen – dette var en kæmpe skuffelse og spild af tid. Det lignede en forladt by og vi var der kun 10 min, for så at køre 1,5 time hjem på en lige grusvej. Vi har hørt andre tage en guided tur her, som eftersigende var en god tur.

Jungle Gym

Hvis du er en træningsfreak så skal det prøves ca. 160kr. pr. mand. Men virkelig sjovt at prøve.

 

Her boede vi:

Hotel Yoga Shala – egentlig et meget hyggeligt sted. De havde fokus på miljøet, dvs. man ikke måtte bruge shampoo, hårtørre/glattejern. Desværre var der ingen aircondition, hvilket var forfærdeligt.  Til gengæld lå det lige over for det mest hyggelige område (Hotel Ahau) og derfor valgte vi at blive en nat mere.

 

Steder at spise:

Ahau. Lækker mexicansk mad med et sundt twist

Raw love. Vegansk, glutenfrit og laktosefrit. Her fik jeg mit proteinshake-fix.

NB: husk myggespray her!

 

Playa del Carmen

Selve byen er bare en klassisk turistby, men de hiver MEGET i dig for at få dig til at købe noget. Ikke særlig nice. Men vi boede i Playa del Carmen 3 overnatninger og tog på ture derfra.

 

Cozumel

Jesper tog ud på en dykkertur og jeg tog taxaen til en strand hvor jeg ventede på ham, jeg fandt en lille bitte strand hvor der var meget roligt, meget få turister og små klipper, jeg kunne snorkle omkring.

Derefter lejede vi en scooter og kørte øen rundt, men da strandene lukker kl. 17, nåede vi ikke at se noget. (Hvordan kan en strand lukke?😅)

På selve øen er der ikke så meget at lave, men dykkerturen var god. Vi har efterfølgende snakket med andre der havde besøgt øen og konkluderede derfor, at vi nok skulle have taget én eller to overnatninger der, da andre har haft nogle rigtig gode dage der.

 

Valladolid

Vi kørte ind tur til byen hvor vi bl.a. så en kirke, hyggelig by men ikke noget specielt. Men nu er jeg heller ikke så kulturel 😅 Dog var der en lille lokal chokolade butik og chokolademuseum, med chokolade lavet af kakaoen fra området, super fint.

 

Chichén itza

En gammel maya ruinby. Det tog 2,5 time i bil fra Playa del Carmen. Ruinbyen var super fin, men alle gadesælgerne ødelagde virkelig oplevelsen for mig. Det føltes mere som et sælgermarked end en gammel ruin. Det var super ærgerligt.

 

Dos Ojos Cenote

Vi bookede en dykkertur til Jesper igennem firmaet “Under the jungle”, vores guide hed Nick, snakkede engelsk og var super sød. Selv bookede jeg en snorkeltur ind i cenotens grotter, hvilket var så fint. Derefter lå jeg og slappede af på en solstol i det idylliske område imens Jesper dykkede. Hvis man kan lide at dykke kan vi klart anbefale dette firma. Frokost var inkl. prisen, og det var en virkelig hyggelig dag.

 

Steder at spise:

Don Sirlion, hvilket er en mexicansk kæde som vi fik anbefalet. Super godt, vi købte tacos og det kom på et fad vi kunne dele.

 

Puerto Morelos

Da vi ankom til byen var vi først meget skeptiske, og vores hotel var heller ikke noget specielt. Men vi havde faktisk en rigtig hyggelig dag på stranden, hvor vi snorklede og solede, helt perfekt med en dag uden planer.

Det anbefales at tage en snorkeltur her, da revet er kun 300m fra stranden (man kan stå at se det fra land), men vi snorklede bare fra stranden og så bla. en rokke og en baracuda.

Ps. Så fik vi feriens bedste is her. Kan ikke huske hvad stedet hed, men det lå tæt på molen og supermarkedet, og var hjemmelavet is – lidt ligesom Ismageriet, som vi kender hjemmefra.

 

Cancun

Vi tog bare en overnatning fordi vi skulle aflevere den lejede bil, og fordi vi lige ville shoppe i lidt outlets.

Vi var i to forskellige shoppingcentre og min favorit var “La isla shopping village” som ligger lidt uden for byen.

Vi boede på “Suites Malecon Cancun”. Fint til prisen, god service, god pool, lille træningslokale, rent og pænt.

 

Isla mujeres

Også et af mine favorit steder. Stranden var super lækker, som en stor kæmpe svømmingpool.

Tortugranja

Vi lejede en cykel og cyklede derhen. Tortugranja er en skildpaddefarm hvor de hjælper med at udklække skildpadde æg, passer de små skildpadder til de er store og kan klare sig selv. Det er altså en farm hvor de sørger for de forskellige arters overlevelse.

Jeg går meget op i dyrevelfærd og nej, skildpadderne havde ikke verdens største bassin, men jeg er sikker på at de gør det af et godt hjerte, det virkede på ingen måde “turistet”. Indgangen koster kun 10 kr. Det er slet ikke for at virke hellig, men jeg gav dem altså nogle ekstra penge til hjælp.

 

Hvalhaj snorkling

Det er det vildeste og skal bare prøves. Vi bookede turen igennem ”Sea Hawk divers” og det var en rigtig, rigtig god tur og dag. Oplevelsen var så ekstrem, jeg har aldrig oplevet nogen lignende. Da vi tog afsted med båden havde jeg endnu ikke besluttet mig for om jeg ville hoppe i, men da jeg sad der på kanten og guiden råbte ”JUMP” så var der ligesom ikke noget at gøre – og jeg fortryder ikke et sekund 😀 Men hver klar på at dyrke cardio, de svømmer sindssygt hurtigt, de hvalhajer 😀

 

Steder at spise

North garden. Kun morgenmad og frokost. VIRKELIG lækkert og god stemning. Meget afslappet. Man kan både få omelet, frugt og pandekager med nutella. Men frugt her i Mexico er nødvendigvis ikke lækkert, det var det her.

Aroma isla. Lidt sundere udvalg, eller bare lidt bedre kvalitet end mange af de andre turiststeder. Spiste morgenmad her og aftensmad.

Jeg blev også anbefalet et sted det hed “Chaya and cacao”, nåede ikke selv derhen, men de skulle have sunde og lækre retter.

 

Isla holbox

Øen er meget afslappet og rolig ø. Ingen biler, (kun få varebiler) men ellers kun cykler, scootere og golfvogne.

Stranden i centrum er meget crowded, men vi lejede cykler og cyklede til andre strande og det var virkelig lækkert.

På hele stranden omkring Isla Holbox kunne man se mange rokker og dolkhaler (verden mærkeligste dyr, som jeg aldrig havde set før). Man skal passe på ikke at træder på dem, jeg trådte selv på en dolkhale, den er ikke giftig, men skjoldet er hårdt og det gjorde sgu lidt nas.

 

Morild (bioluminesence)

Man kan se morild sent om aftenen når solen er gået ned ved lagoonen. Man kan booke en guided tur der hen, men vi cyklede bare selv  og gik en tur. Stranden hedder ”Playa del coco”.

 

The 3 islands tour.

En bådtur hvor man besøger 3 små øger omkring Isla Holbox. Første stop var Punta musquito for at se flamingoerne. Andet stop Yalahau-lagunen, det var en sjovt sted. Jorden var fyldt med huller fra krabber. De var alle vegne. Derefter badede vi i en cenote hvor man kunne se vandet komme op fra det underjordiske tunnel system. Tredje stop, Isla Pajaros, hvor øen er et fuglereservat Man måtte derfor ikke gå ind på øen, men de havde bygget et lille udkigstårn. Sidste stop, Isla Passion. Her var der ikke så meget at se, men historien lød, at de lokale havde taget piger med ud til øen, for at se om man gik derfra som venner eller om der skete noget romantisk. Det var en hyggelig lille tur.

Kajak lejning

Vi lejede en kajak og sejlede ind i mangroven for at lede efter krokodiller. Vi fandt ingen, og ville ikke forvilde os for lang ind, uden en guide. Men det var god træning for arme og ryg at sejle denne tur. Dagen efter besluttede vi os for at forsøge igen, denne gang med guide. Turen tog i alt 3 timer, og da vi var halvvejs mistede vi begge håbet, dog var turen hyggelig og vi så bl.a. flamningoer ret tæt på. På vej tilbage lå der pludselig alligevel; en kæmpe krokodille, 2-2,5 m. Helt fantastisk, og lidt efter kom en lille (1 m) svømmende imod os, så det var virkelig en god dag.

 

Steder af spise:

Nàay. Salad bowls.

Casa De Asadores Martin og Santos. Vi trængte til andet end tacos, og dette var nok et af de bedste måltider vi har fået på hele turen. Lækker veltilberedt steak med fritter eller grøntsager efter eget valg. Lidt dyrere, men stadig billigere end i Danmark.

El Chapulím. En hyggelig restuarent, lidt speciel indretning, men et dejligt sted. Vi fik dagens ret som bestod af fisk. Virkelig lækker mad og god service. Dog skal man generelt på Holbox være forberedt på at det tager lang tid at få lov til at betale sin regning.

 

NB: husk myggespray her!

 

UNDER HELE VORES TUR BRUGTE VI APPEN “HOTEL TONIGHT” HVOR VI FANDT SUPER GODE TILBUD. HVIS DU BRUGER KODEN “NSKAKON” FÅR DU 160KR EKSTRA RABAT.