BANAN-IS

Jeg har helt sikkert en svaghed for chokolade 😍😅 … og jeg elsker især at lave sunde(re) snacks med chokolade. På den led er det dejligt at have mere tid i køkkenet i disse uger, da det normalt ikke er noget jeg har tid til.

Disse banan-is er SÅ nemme at lave.
1. Smelt noget mørk chokolade i et vandbad ved LAV VARME. Jeg havde tilsat en lille smule kokosolie for at chokoladen bliver mere blød.
2. Sæt bananerne på køl imens chokoladen smelter, så de er IS-kolde 😉.
3. Når chokoladen er smeltet hælder du det ud over bananen, jeg gjorde det at jeg hældte over en ny skål, så chokoladen ikke gik til spilde og jeg hurtigt kunne genbruge det.
4. Inden chokoladen størkner hældes topping på, det kan være lige den topping du har lyst til, jeg brugte her nogle frysetørret hindbær og mandelflager
5. Frys dem igen i en times tid.
6. Enjoy!